Bob Birch : Bass

 Bob Birch startede i Elton John bandet i 1992 som bassist. Før det - siden midt i 80érne, medvirkede han i en række andre bands sammen med Guy Babylon.
I 1991 begyndte han at spille sammen med bl.a. Davey Johnstone ( Eltons band director ) i gruppen Warpipes. I den forbindelse kom han til at turnerer med EJ og bandet fra 1992 til 1995 og var også med til indspilningerne i 1994 af " Made In England " albummet.

Under turneen i 1995 kom han ud for en ulykke, han blev kørt ned og blev slemt skadet og kunne derfor ikke fuldfører resten af turneen. Bob Birch vendte tilbage til samarbejdet med Elton i 1996.

Når man har set Bob B. på scenen er man ikke i tvivl om, at han er utrolig glad for det han laver. Hans udstråling snakker for sig selv og smitter meget tit af på publikum.