Caleb Quaye : Guitar

CQ er én af de første musikere i EJ´s musikalske løbebane. Caleb producerede det tidligeste EJ materiale, bla. Lady Samantha singlen og andre tidlige indspilninger i Dick James´s lille studio. Her residerede han som leder og producer samt guitarist.
Han introducerede EJ til bandet HOOKFOOT, hvor han var guitarist og indledte hermed et samarbejde med EJ, som ledte direkte til indspilningen af EJ´s første album kaldet EMPTY SKY. Albummet var dog ikke direkte produceret af CQ, men hans finger var afgjort med i spillet om knapperne.
Sideløbende med EJ´s første albums, arbejdede han seriøst med bandet HOOKFOOT, hvor de fleste af medlemmerne; Roger Pope : Trommer, Ian Duck: Harmonica/Vocal og Dave Glover: Bass tillige blev brugt som session musikere på EJ´s albums som, Elton John / Tumbleweed connection / Friends og Madman across the water. Det var dog ikke alle numre på disse plader at HOOKFOOT besætningen blev brugt, da også andre " faste " session folk blev brugt ofte.
Den egentlige forskel fra de øvrige session folk og HOOKFOOT, bestod i at arrangøren Paul Buckmaster ofte skrev alt ned til mindste detalje i de mere orkestrale numre og HOOKFOOT folkene havde ikke dette nodekendskab, så de spillede de overvejende " rockede " numre, hvor en tæt og alligevel improviserende rytmisk enhed var nødvendig.
CQ havde i starten et meget tæt venskab med EJ, men dette gled langsomt ud, da netop EJ lancerede band line-up´en med Davey - Dee - Nigel. CQ fortsatte fuldhjertet med HOOKFOOT, som nåede en behersket succes, men dette endte så i -74, hvor bandet blev splittet. I -74 blev det nye KIKI DEE band så en realitet, hvor både CQ og hans tidligere makker Roger Pope også var involveret.
I -75 blev han så atter hyret til at være en del af EJ´s band. Også her spillede han så med bl.a. Roger Pope. Sammen med Davey, som var lidt af en teknisk troldmand med sin guitar, blev hans plads at være den mere bluesy og enkle guitar i billedet. Specielt på EJ´s Rock og the westies, hører man hvordan et samspil med Davey og Caleb, kunne have udviklet sig til noget rigtig stort. EJ´s album Blue moves fra -76 er sidste gang at Caleb er at høre på et album med EJ, indtil skrivende stund. Her er han meget med i musikopbygningen og efter hans udtalelser i " East End Lights " interviewet, udtaler han at dette band var det tætteste og bedste han havde spillet i og at fyringen af bandet kom som et chok for alle.
Efter bruddet med EJ i -76/-77, spillede han for en kortere periode med Hall & Oates, også her med Roger Pope, men siden gled han ind i et større narko problem og musikken blev lagt helt på hylden. I -80 blev han religiøs i stærk kristen retning, og kom ud af sine stof problemer. Ud over et kort skænderi, som dog resulterede i 5000 dollars til støtte til hans kirke, havde han ikke nogen rigtig kontakt til EJ.
Nyere rygter fra slut ´90 erne går på at HOOKFOOT skulle gendannes, dog uden Dave Glover på bass, og et lykønsknings brev fra CQ til EJ har gjort at de atter har fået kontakt til hinanden på venskabelig plan.
Ingen tvivl om at Caleb ville være et kærkomment genhør, specielt i samarbejde med Davey Johnstone.