Nigel Olsson : Trommer

Nigel Olsson startede sin professionelle musikalske løbebane i bandet Plastic Penny, som blev spået en lovende karriere, men som alligevel ikke blev det store hit. Derefter spillede NO i en kort periode i bandet Spencer Davis Group, hvor han for første gang spillede sammen med bassisten Dee Murray. Efter en USA tur med Spencer, spillede han få gange med bandet som skulle blive til Uriah Heep. Efter få gange at have spillet med disse, jamede NO, Dee Murray og Elton John. NO kontaktede sin daværende manager og sagde til ham at Eltons musik var den musik han ønskede at spille, hvorimod NO manager fortalte ham at med Uriah heep ville pengene meget hurtigt komme.
Nigel´s første nummer han indspillede med EJ var nummeret Lady what´s tomorrow på EJ´s første album Empty Sky. Fra 70 til 75 var Nigel med i EJ´s live band. På studie siden derimod, var han først reel trommeslager fra 72 fra Honky Chateau albummet. Hvad enten historierne siger at produceren Gus Dudgeon ikke mente han var parat til studie brug eller at Gus var vant til at bruge sin "garde" af studie musikere, må stå i det uvisse. Een ting er dog sikker! Nigel har præget Elton´s musik i samme grad som bassisten Dee Murray og guitaristen Davey Johnstone.
Nigel har udtalt til bladet East End Lights, at han holdt af at ligge en smule bag "beatet" i musikken, hvilket gør at hans trommespil virker meget tilbagelænet. Desuden har han udtalt at han elsker de store EJ ballader og ikke er så vild med at spille hurtige og hårdt pumpede numre, men mener at til koncerterne er de selvfølgelig uundværlige.
Fra 75 til 80, var Nigel involveret i navne som Billy Joel, Rod Stewart og andre amerikanske navne. Sammen med Dee Murray, blev han en meget efterspurgt rytme sektion. I -80 blev han hentet ind i varmen igen af EJ´s daværende producer Clive Franks. CF har udtalt at nummeret Little Jeannie simpelthen ikke fungerede med nogle af de daværende session trommeslagere. Han tog sig så den frihed at kontakte Nigel, som netop var i Frankrig, hvor indspilningerne foregik, og bad ham lægge trommer på. Resultatet kender alle seriøse EJ fans. Et nummer med bare den rette ånd igen!! Alligevel skulle det tage et par plader, førend Nigel var fast trommeslager igen.
Dog var det kun Too low for zero og Breaking hearts som Nigel var trommeslager på førend han atter var ude i kulden. Bortset fra ganske få "spots" som backing sanger, var Nigel fraværende helt op til Madison square garden 2001. Her var han inviteret med af EJ`s musikalske director, Davey Johnstone for at genskabe ånden fra de tidlige 70´ere, hvilket gik over al forventning. På EJ´seneste album, Songs from the west coast, spiller Nigel på ca. halvdelen af skæringerne, hvilket klæder albummet både lyd og stilmæssigt. Han er nu blevet indsat som første trommeslager igen, og mon ikke de fleste håber at det holder i mange år frem.
For at få indblik i Nigels inflydelse i EJ´s musik, bør man lytte til disse : Live albummet 11 - 17 - 70 / Can I put you on, fra Friends / Hele Goodbye Yellow Brick road / Don´t let the sun go down on me, fra Caribou / Someone saved my life tonight samt Curtains fra Captain Fantastic and the brown dirt cowboy.