Roger Pope : Trommer

Inden Roger Pope begyndte at spille med EJ, var han trommeslager i bands som Soul Agent i midt 60érne, bl.a. i perioden hvor Rod Stewart var forsanger. Derefter mødte han Caleb Quaye og Dave Glover og sammen med Ian Duck skabte de bandet Hookfoot, som også fungerede som et session band for Elton John, på hans tidligere albums så som Empty Sky. Ian Duck og Dave Glover var dog ikke medvirkende på dette. Albummet Elton John, Tumbleweed Connection og Madman Across The Waters var tydeligt præget af Roger Pope´s og resten af bandets lyd.

På EJ ´s singler som blandt andre Lady Samantha, It´s me that you need og frem til Rock´n´roll madonna var Roger Pope enerådende.

Efter at Nigel Olsson blev Elton John bandets trommeslager ( også under studie indspilninger ), fortsatte Roger Pope i Hookfoot som nåede at indspille 4 albums plus en greatest hits inden bandet opløstes i 1974. Herefter blev Roger trommeslager i det ny dannede Kiki Dee band som senere opløstes i 1975.

I foråret 1975 blev Elton John bandet udvidet og fornyet. Nigel Olsson og Dee Murray var nu ude af bandet og Roger Pope blev den nye trommeslager. Roger forblev i bandet til 1976 hvor Elton lagde bandet på is, da han ville holde en pause med at turnerer.

I forhold til Nigel Olsson er Rogers spillestil og lyd markant anderledes. Skal man nærlytte hans stil, må Elton John albummet Blue Moves være det helt rigtige valg da lyden er helt i top. Hvems af de to stil og lyd som klæder Eltons musik bedst, må komme an på personlig smag. De to trommeslagere er uden tvivl meget forskellige.

Efter Elton John tiden spillede Roger med kunstnere som China, Hall & Oates, Cliff Richard med flere.

Sidste nyt om Roger Pope forlyder at han er syg og lider af en lungesygdom, som gør at han ikke er aktiv mere. Roger var inviteret til Eltons M.S.G koncert og havde fået én af de bedste pladser. Ved koncerten hilste han på Nigel Olsson som atter er blevet fast trommeslager i bandet. Som Nigel har udtalt i et interview " Der var altid en venskabelig konkurrence mellem Roger og mig. Jeg følte altid at, hvis jeg ikke var god nok til bandet, så ville Roger komme ind og tage pladsen.